Er du bange for at miste dit arbejde? Hvis du frygter at ryge ud, er du måske en af de mange, der er gået syge på arbejde og har skruet ned for kritikken af chefen, i takt med at den økonomiske krise er blevet værre. Ifølge en ny meningsmåling, der bliver offentliggjort i Djøf’s analysebrev DeFacto i dag, har 10 procent af alle danskere prøvet at gå syge på arbejde.
En tilsvarende andel har været tilbageholdende med at kritisere uacceptable forhold på jobbet, som de mener burde laves om. Frygten for fyring Ikke så overraskende er det især dem, der frygter en fyreseddel, der har ændret adfærd mest.




























