Et parti frosne jordbær fra Kina er sandsynligvis årsag til, at cirka 11.000 tyske skoleelever er blevet madforgiftet og ramt af diarré og opkastninger. Det oplyser den tyske sundhedsstyrelse BVL.
Det er børn på cirka 500 skoler og fritidshjem i det østlige Tyskland, det er gået ud over. 32 elever er så syge, at de er sendt til behandling på hospitaler.




























