2 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Chokeret testdommer: Billigste løbehjul kan være livsfarligt

Tricks. Børnene fra Ganløse Fritids- og Ungdomsklub gik til stålet, da der blev testet løbehjul.
Tricks. Børnene fra Ganløse Fritids- og Ungdomsklub gik til stålet, da der blev testet løbehjul.
Lyt til artiklen

Der er ikke skyggen af fløjlshandsker, da ti børn i alderen 11-14 år fra Ganløse Fritids- og Ungdomsklub med stor entusiasme hiver fat i stakken af otte spritnye løbehjul, som Politiken har inviteret dem til at teste grundigt en eftermiddag i maj. Baggrunden er en sand løbehjuls-ekstase blandt børn og unge. I firmaet Skate-pro der har det største udvalg af løbehjul i Danmark, anslår direktør Jakob Høy Bigel, at markedet er ti-doblet de seneste par år. »Et forsigtigt bud lyder på, at der i i år i Danmark bliver solgt et sekscifret antal. Vi taler altså hundredtusinder«.

LÆS TEST Fastmonterede cykellygter er bedst

I Ganløse ryger de to-hjulede i fuld fart ud over den opstillede rampe, og de modigste af børnene er ikke blege for at udføre tricks, som presser aluminiumskonstruktionerne til det yderste. Kantstenene er ingen forhindring, men en anledning til at udføre grind - et trick, hvor man glider hen ad en kant . Og vejen udenfor klubben er perfekt til at suse op og ned af for fulde hammer.

»Et løbehjul er jo en herlig kombination af et stykke legetøj og et transportmiddel. Det kan klart erstatte en cykel, når ungerne skal til skole. Det er langt mere fleksibelt og fylder ikke så meget i trafikken«, lyder det fra Martin Iversen fra Dansk Sportsløbehjul Union, som skal kaste et kritisk blik på de otte løbehjuls sikkerhed og konstruktion.

Løbehjul skal kunne holde til tæsk
Som forældre skal man ifølge Martin Iversen gøre sig klart, hvad løbehjulet primært skal bruges til, inden man investerer i et køretøj til sine børn.

Hvis løbehjulet skal bruges til tricks, er det vigtigt, at selve decket – pladen man står på – er solidt, da det skal kunne holde til, at ungerne hopper ud over kantstene, grinder på betonkanter og generelt behandler løbehjulet hårdt. Det er sjældent at børn kun ruller på det. Derfor er det også vigtigt, at der ikke slør i styret, ellers går det nemt galt – ligesom det ikke er en fordel for et trickløbehjul, hvis det kan klappes sammen.

Skal løbehjulet mest benyttes til transport, er det vigtigt med store hjul, som ikke bliver fanget af små huller i vejen, forklarer Martin Iversen.

LÆS TESTBilligste ringeklokke imponerer med »rigtig god kvalitet« At der er meget stor forskel på løbehjulenes kvalitet, bliver allerede tydeligt en halv time inde i testen, da decket bøjer på testens billigste deltager California City Racer – og ikke længe efter knækker styret i den nederste samling. »Jeg er chokeret. Jeg fatter simpelthen ikke, at nogen har samvittighed til at sælge sådan noget her til børn. Det kunne udvikle sig livsfarligt, hvis styret var knækket af på vej ned ad en bakke«, mener Martin Iversen. Lars Dam Nielsen, Category Coordinator, hos Dansk Supermarked, der forhandler løbehjulet, mener, at løbehjulet blev brugt forkert. »Det er et løbehjul til at køre på vejene med, og er ikke beregnet til at hoppe eller lave kunstner på. Det afspejler prisen også.«

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her