Fluorstoffer bruges på grund af deres vandafvisende effekt i produkter som teflonpander, pizzabakker og regntøj.
Du kan dog godt selv gøre meget for at undgå at komme i nærkontakt med fluorstofferne, forklarer Xenia Trier, forsker ved DTU's afdeling fra Fødevarekemi. Hun fandt i forbindelse med sit ph.d.-studie fra 2011 fluorstoffer i en række forskellige typer af emballage og vil som udgangspunkt råde folk, der vil undgå at blive udsat for fluorerede stoffer, til at gå uden om produkter, der kan indeholde dem. Som regel vil det nemlig ikke fremgå af varedeklarationen, om stofferne er i et produkt eller ej.


























