WHO holder fast: BMI er et 'smukt værktøj'

Kropstyper. Det er meget individuelt hvor fedt sætter sig på folk. Det sunde fedt på kvinder skal dog helst sidde på baller og lår, og ikke maven.
Kropstyper. Det er meget individuelt hvor fedt sætter sig på folk. Det sunde fedt på kvinder skal dog helst sidde på baller og lår, og ikke maven.
Lyt til artiklen

Det er ikke kun i Danmark, vi følger Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer for måling af overvægt. Alle WHO’s 194 medlemslande verden over følger de samme grænseværdier, når overvægtige skal skilles fra normalvægtige. Det sidste er netop det, der gør BMI til et »smukt værktøj«, lyder det fra WHO’s europæiske talsmand på fedmeområdet, dr. Joao Breda:

»BMI er fantastisk. Det er billigt, nemt og sammenligneligt. Ud af de ni mål, WHO har for verdenssundheden, er overvægt det eneste område, hvor vi har et værktøj, der er globalt og bruges ens af alle. Derfor er BMI et smukt værktøj«, lyder det fra talsmanden, som har kontor i WHO’s europæiske hovedkvarter i FN Byen i København.

LÆS ARTIKEL

Louise er tynd, men farligt fed

Han afviser, at der er behov for at skifte BMI ud med andre målemetoder, selv om han erkender, at BMI ikke er perfekt. Joao Breda mener også, at sundhedsprofessionelle bør supplere BMI med andre mål, for eksempel taljemålet.

»Vi er alle enige om, at BMI ikke er perfekt. Det er et indirekte mål for sundhed. Men taljemålet, som nogle er fortalere for, er også et indirekte mål. Der vil altid være risiko for, at det udelader nogle, der har brug for hjælp. Selv de mest sofistikerede målemetoder vil give falske positiver og falske negativer«, pointerer Joao Breda som svar på de danske forskeres kritik af, at BMI overser skjult organfedme hos slanke og dømmer veltrænede overvægtige.

Han mener, at taljemålet har større problemer end BMI, fordi det er sværere at måle korrekt og samme sted hver gang.

Verdenssundhedsorganisationen følger dog forskningen på området, forsikrer Joao Breda:

Peter er 'overvægtig', men kernesund

»Når evidensen for at gøre noget andet for alvor udfordrer det, vi gør nu, vil vi reagere. Det er vores medlemslande, der bestemmer, hvad WHO skal gøre. Indtil videre er der stor enighed om BMI«, vurderer Breda.

Line Felholt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her