Indtil for to år siden havde Bodil Porse Nielsen aldrig spist hverken morgenmad eller frokost med sin datter. Eller med sin mand, for den sags skyld.
For Bodil Porse Nielsen spiste slet ikke morgenmad eller frokost, og aftensmad gled kun ned i ganske små, restriktive portioner, og typisk fik hun noget andet end resten af familien. Et lille stykke kylling eller fisk og lidt salat. Bare for ikke at kollapse fuldstændig.



























