Sådan løste sygdomsdetektiverne gåden
I 2013 oplever Danmark det første og hidtil største udbrud af den alvorlige sygdom leverbetændelse, hepatitis A, der ellers er udryddet i vores del af verden. Sygdomsdetektiverne fra Statens Serum Institut slår alarm, rykker ud og opklarer ’forbrydelsen’, der smittede 70 danskere. Se her hvordan.
I 2014 tog et af de største udbrud af listeriasmitte livet af 17 danskere.
Utallige endte på hospitaler, hvor lægerne ikke anede, hvorfor de værst ramte havde kraftig diarre og blodforgiftninger.
I 2010 blev borgere i Køge syge med maveonde efter smitte med campylobacter.
Men hvorfor?
Lægerne kunne kun konstatere sygdom. Og rapporterede det efter reglerne til sygdomsovervågningen hos Statens Serum Institut.
»Når det er noget landsdækkende, når det er alvorligt, når man har mistanke om et større sygdomsudbrud, rykker vi ud«, siger afsnitsleder og seniorforsker Steen Ethelberg.
LÆS ARTIKEL
Coop må trække syge jordbær tilbageHan står i spidsen for de såkaldte sygdomsdetektiver fra Infektionsepidemiologisk Afdeling på Statens Serum Institut, som også trækker på kræfter fra Virologisk Afdeling og Bakteriologisk Afdeling, når smittekilder skal bevises i petriskåle, laboratoriets mikroskoper og avancerede maskiner.
Deres opgave er at opklare udbrud samt rådgive og informere sundhedsvæsnet, det politiske niveau og befolkningen.
»Vores arbejde er direkte sammenligneligt med politiets, når de skal opklare en forbrydelse«, siger Steen Ethelberg.
Sygdomsdetektiverne kan som politiet have tekniske beviser, altså bakterier fundet i fødevarer eller produktionsforhold som med listeriaudbruddet sidste år. Uden tekniske beviser bruger de som politiet indirekte beviser, eksempelvis interviews med de smittede.
Har de smittede fået babymajs fra Thailand, går sygdomsdetektiverne videre ad det spor, indtil de forhåbentlig kan påvise selve smittekilden. I mange tilfælde lykkes det at udpege ’forbryderen’ – smittekilden – men ikke altid.
Fem slags frugt og grønt er de værste sygdomsbærereDetektiverne arbejder med sygdomsudbrud i mad og vand. Oftest er det salmonella, norovirus, colibakterier, campylobactor, shigella og listeria, de skal finde smittekilden til.
De udspørger patienter, laver mikrobiologisk detektivarbejde, finder bakterier og vira i mennesker, dyr og mad og finder ud af, hvordan de har bevæget sig rundt. Og konstaterer sammenhængen mellem de syge. Alt sammen baseret på den systematiske indberetning, de modtager fra hospitaler, laboratorier og læger fra hele landet.
Som da de i januar 2013 kiggede ind i pc-skærmen. Og pludselig så mistænkeligt mange hepatitissmittede.
Grafik: Claus Nørregaard
Både tegneserie og historie har tidligere været bragt i Politiken Sundhed.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
fortsæt med at læse
