Passagerer og personale får i fremtiden bedre mulighed for at gribe ind og forhåbentlig redde liv, hvis en passager får et hjertestop i toget.
Der er blevet opsat hjertestartere i alle 135 S-tog, meddeler DSB og Trygfonden i en pressemeddelelse, og i løbet af det kommende år vil der også blive placeret hjertestartere i de resterende tog og på udvalgte perroner.


























