Mod slutningen af interviewet har Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse fået nok. Han arbejder som projektchef for tobaksforebyggelse. Det er hans job at forsøge at skåne så mange danske rygere som muligt fra at dø af kræft. Emnet er tobaksindustriens erklærede håb om »en røgfri fremtid« med produkter, der ifølge industrien er mindre skadelige end cigaretter.
»Jeg er oprørt over, at tobaksindustrien markedsfører og sælger cigaretter i nye varianter og smarte pakker, 60 år efter at den fandt ud af, at de er kræftfremkaldende«, siger han.




























