I 2030 skal mindre end 5 procent af voksne danskere være rygere. Sådan lyder visionen i initiativet ’Røgfri fremtid’, som regeringen i samarbejde med blandt andet flere interesseorganisationer og kommuner står bag.
Men helt nye tal fra den årlige undersøgelse af danskernes rygevaner, som Sundhedsstyrelsen, Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen laver, viser, at det er 7 år siden, der sidst kunne spores et fald i andelen af rygere.




























