Behøver det gå så hurtigt? Kunne vi ikke sætte tempoet lidt ned? Bare være i nuet? Hvordan generobrer vi evnen til fordybelse og eftertænksomhed? Jeg sporer et oprør mod det hurtige. Vi bevæger os fra lynfrikadeller mod simremad. Og fra løbeklubber mod gåklubber. Det er et lille oprør, men det er der.
Mennesker har gennem tiderne gået i flok, når de ville kæmpe for en sag. Mahatma Gandhi (1869-1948) stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse og ledte i 1930 en 400 km lang march til havet for at demonstrere mod regeringens saltmonopol.




























