Når politibetjente er blevet kaldt ud til en psykisk syg borger, ved de sjældent, hvad der venter dem på den anden side af døren.

Personen kan være helt rolig, men det hænder ofte, at borgeren på grund af sin sygdom er vred og ser betjentene som sine fjender. Det kan der komme potentielt farlige situationer ud af. I værste fald ender det med, at politiet må affyre våben.

Det er den slags konfrontationer, som regeringen gerne vil undgå med et nyt forslag, der er en del af den psykiatriplan, der bliver præsenteret fredag.

Fire steder i landet skal der oprettes særlige udrykningshold, hvor politiet og personale fra psykiatrien - sygeplejersker eller psykiatere - rykker ud sammen til psykisk syge borgere. Regeringen lægger op til, at der fra satspuljen for 2019 bliver afsat 38 millioner kroner i perioden 2019-2022 til et pilotprojekt med fælles såkaldte »udrykningsteam« mellem politiet og psykiatrien.

Holdene kan eksempelvis komme til at rykke ud til episoder, hvor en psykisk syg borger har begået vold, har forsøgt selvmord eller skal indlægges med tvang. Det går ikke altid stille af sig. Samtidig bruger politiet meget tid på disse opgaver.

»I dag bruger politiet mange ressourcer på at rykke ud til folk med psykiske lidelser, som bliver voldsomt udadreagerende. Og det er ikke nødvendigvis det bedste for patienterne, at det er politiet, som gør det alene. Vi skal forsøge at sikre, at konflikterne bliver nedskaleret,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Jyllands-Posten, der har fået tal fra Rigspolitiet, som viser, at politiet sidste år rykkede ud til 42 procent flere tvangsindlæggelser end tilbage i 2009. Tallet var således over 4.000 i 2017.

Kan forebygge tvang

Ifølge psykiaterne er der fornuftigt at sikre, at sundhedspersonale tager med politiet ud til opgaver, der involverer psykisk syge borgere. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, vurderer, at det kan være med til at forebygge tvangsindlæggelser.

»Politiet bruger mange ressourcer på opgaven og rykker ofte ud til de samme personer igen og igen, fordi de bliver udskrevet måske samme dag eller dagen efter. For borgeren kan det være skræmmende at åbne døren og se uniformerede og bevæbnede betjente stå der. Det kan i sig selv være med til at optrappe en situation«.

»Så der er god grund til, at det er en opgave, som politi og sundhedspersonale i højere grad løser i fællesskab. I nogle situationer er det bedst, at politiet rykker ind først, i andre er det bedst, at en psykiater er den første person, borgeren møder«, siger Gitte Ahle til Politiken.

Den længede ventede psykiatriplan præsenteres fredag på et pressemøde i Statsministeriet. Flere dele af den er allerede kendt i offentligheden. Det ligger fast, at planen vil have et fokus på at hjælpe de mest syge patienter bedre. Det gælder både børn og unge og voksne. Regeringen foreslår således, at der bliver oprettet flere intensive sengepladser til patienter, der har behov for længere indlæggelser. Det er et tiltag, som både personale og patienters organisationer har anbefalet i årevis.

For nylig viste tal fra Sundhedsministeriet, at hver femte psykiatriske patient bliver indlagt igen akut i løbet af en måned efter, at vedkommende er blevet udskrevet. Ofte er det politiet, der rykker ud til patienten.

»Der sker det, at et menneskes private enemærker bliver invaderet, når politiet kommer ud. Vedkommende bliver indlagt og udskrevet igen kort efter. Enhver kan se, at det ikke er optimalt for hverken politiet eller patienten. Det kan være direkte traumatiserende for patienten. Jeg kender selv en, der frygter at blive tvangsindlagt, hver gang vedkommende fra sin bolig kan høre en politisirene«, siger Gitte Ahle.

Knud Kristensen, der er formand i Sind, landsforeningen for psykisk sundhed, hilser også forslaget fra regeringen velkommen.

»Der er desværre skrækeksempler, hvor betjente i uniform kommer ud til en patient, som går amok, og de ender med at skyde ham. Politiet er empatiske og dygtige, men er ikke uddannet til at håndtere psykisk syge borgere. Der kan en garvet psykiater lykkes bedre med at tale en psykisk syg borger til ro på en god måde, så det ikke er nødvendigt at bruge magt«, siger han.

fortsæt med at læse

Psykiaternes formand:

Det værste er, at alle ved det. Politikerne ved det. Lægerne. Myndigheder ved det