Beskæftigelsesministeriet har netop præsenteret 18 nye anbefalinger fra sit ekspertudvalg, som har gentænkt og vil forbedre arbejdsmiljøindsatsen.
En indsats, som man i 2017 erkendte, har slået fejl.
Særligt på det psykiske område står det slemt til, hvor der siden 2012 er 17 procent flere beskæftigede personer, der overbelastes psykisk, viste en stor rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i 2017.
Gentænkningen er blevet til 18 anbefalinger, der blandt andet peger på bedre vidensformidling, mere målrettet tilsyn fra Arbejdstilsynet og større bøder, hvis virksomhederne gentagne gange overtræder reglerne. Anbefalingerne skal ligge til grund for en politisk forhandling om arbejdsmiljø.
Flere og flere føler sig stresset på jobbet - pædagoger og lærere er hårdt ramtMen ifølge flere stressforskere, er der ikke noget nyt over de nye anbefalinger:
»Jeg har arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og stressbekæmpelse i over 20 år. Og de nye anbefalinger ligner copy paste fra noget, jeg kan genkende fra tidligere«, siger stressekspert og forfatter Thomas Milsted:
»Jeg havde håbet og sat min lid til, at denne rapports anbefalinger ville være meget mere markante og ikke ligne noget, vi har set før så meget. De forudsætter, at der er konsensus imellem parterne – arbejdsgiverne og -tagerne. Og de bygger på viljen til at samarbejde. Og her har vi allerede stået i mange år. Jeg mangler, at man melder skarpere ud overfor arbejdsgiverne og siger: Nu skal det stoppes!«.
Hvis Thomas Milsted skal pege på noget positivt, er der to ting:
»Man lægger op til at skærpe bøderne, hvis virksomhederne ikke overholder lovgivningen, og til at skærpet tilsyn til dels skal være selvfinansieret. Når der kommer økonomiske sanktioner på banen, øges chancen for, at reglerne bliver taget alvorligt«.
Anbefalingerne bærer ifølge stressforsker og psykolog Tanja Kirkegaard fra Aarhus Universitet præg af, at det ikke må have en pris at forbedre arbejdsmiljøet.
»Men inden for den ramme, de har haft, er de ting, de peger på, af relevans for styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø«, siger hun. Tanja Kirkegaard peger blandt andet på, at ekspertudvalget anbefaler at få mere viden ud på arbejdspladserne, men understreger, at der bør være kvalitetskontrol med dem, der formidler den viden.
»Anbefalingerne afspejler en høj grad af valgfrihed i forhold til at arbejde med det - og ingen konsekvenser, hvis man ikke gør. Derfor bør vidensformidlingen i højere grad sættes i system for eksempel gennem lovpligtig videreuddannelse i psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af stress hos både personaleansvarlige, arbejdsmiljørepræsentanter og hos ledere. Det er vigtigt, at når der arbejdes med forebyggelse, at det er interne folk, der arbejder med det og ikke kun eksterne konsulenter der hyres ind. Der skal bygges viden op indadtil også for at sikre at arbejdet med forebyggelse fortsættes«, siger hun.
Regeringen vil bekæmpe stress med et panel af kendisser - og ingen stressforskereIfølge forsker i psykisk arbejdsmiljø Yun Ladegaard fra Center for Psykisk Sundhedsfremme, Københavns Universitet er der i de 18 anbefalinger bud på fornuftige indsatsområder.
»Men det er meget bredt formuleret, og så er det kun anbefalinger. Det betyder, at der kan ske meget - men også meget lidt. Det afhænger af, hvad man senere kan forhandle sig frem til eller hvad politikkerne tør beslutte. Udvalget har taget udgangspunkt i de nuværende rammer og ikke tænkt så meget ud over disse. Kun i at forbedre dem. Men det kan også være fornuftigt og måske mere realistisk at der faktisk sker nogle forbedringer - fordi det ikke er så langt fra det vi har i forvejen«, siger hun.
Årsagen til stress er tabu
Det er ikke længere tabu at tale om, at folk får stress, men det er tabu at tale om, hvorfor de får det, og det bærer anbefalingerne præg af, vurderer Thomas Milsted:
»Det handler om arbejdsbyrde og tempo. Det bliver ikke nævnt nogen steder i rapporten. Jeg mangler at man adresserer årsagerne til stress, men det er tabu, og det ville kompromittere virksomhedernes ledelsesret, og så er det lettere at påpege individet som problemet. Det kan man også se af de gængse behandlingsmetoder, som er kognitiv terapi. Men den skjuler årsagerne til stress. Den behandler oplevelsen, ikke vilkårene. Det er frygteligt uanstændigt, og det løser ikke noget«.
Desuden undrer det Thomas Milsted, at arbejdsmiljø som sådan skal være til forhandling blandt parterne.
»Hvis du har brug for en hjelm på jobbet, bliver du jo ikke bedt om at gå ud og købe en. Det er underligt, at et godt psykisk arbejdsmiljø skal været noget, man forhandler sig til og at det ikke bare skal være i orden«.
Det undrer også Thomas Milsted, at udvalget ikke har fundet det centralt at anbefale en struktur, der sikrer medarbejdernes egen indflydelse på løsningen af deres arbejdsopgaver.
»Det er den væsentligste faktor til forebyggelse af stress eller andre negative og psykiske konsekvenser af arbejdsmiljøet. Det er simpelthen ikke muligt at skabe trivsel og forebygge stress, hvis ikke medarbejderne og lederne har mulighed for at kunne styre mængden, tempoet eller kompleksiteten i deres arbejde«, siger han.
Christian Juhl er arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten. Han er ikke begejstret for ekspertudvalgets arbejde:
»Jeg er ufatteligt ked af og skuffet over, at den højeste ekspertise i et år har arbejdet på at komme med grundlæggende nyt, og så kommer de med noget... Patienten har kræft, og de giver varm mælk med honning. Det duer ikke. Det undrer mig, at de ikke vil gøre noget grundlæggende ved de 450.000 mennesker, der i 2016 måtte gå på arbejde under psykisk belastende forhold. De vil bare lade parterne forhandle sig frem til løsningen. Der skal vi lære af Sverige, at der skal et meget skrappere tilsyn og lovgivning til«, siger Christian Juhl.
fortsæt med at læse
