Socialdemokraterne præsenterer i sit netop offentliggjorte sundhedspolitiske udspil 'Tid til omsorg' tre pejlemærker - tid, nærhed, lighed - og i alt 13 konkrete forslag, der skal styrke det nuværende sundhedsvæsen.
1) 1.000 flere sygeplejersker
Siden 2015 er der blevet 133 færre sygeplejersker, mens der er kommet 54.000 flere patienter.
- Socialdemokratiet vil ansætte 1.000 flere sygeplejersker, så der bliver tid til patienterne og bedre sammenhæng mellem hospital, kommuner og egen læge.
- Socialdemokratiet vil ansætte flere personaler som sosu-assistenter, jordemødre, sygeplejersker og læger i takt med, at der kommer flere behandlingskrævende ældre.
2) Patienterne skal væk fra hospitalsgangene med et løft af det nære sundhedsvæsen
I første halvår 2018 var der 20 procent flere dage med overbelægning på de medicinske afdelinger end i første halvår 2017. »Uværdigt og utrygt« for de ældre, når der mangler sengepladser, skriver partiet
- Socialdemokratiet vil derfor etablere flere såkaldte udgående akutfunktioner fra sygehuset samt kommunale akutpladser eksempelvis på nye nærhospitaler for færdigt behandlede ældre, der dog ikke er raske nok til at være hjemme.
- Flere praktikpladser til sosu-assistenter, da de spiller en vigtig rolle i det nære sundhedsvæsen. I dag er der stor mangel på dem.
3) Patientansvarlig læge eller sygeplejerske til indlagte patienter i 2020
Patienter møder ofte myriader af dygtige specialiserede læger og sygeplejersker, men ansvaret for forløbet fortoner sig ofte, så ingen har fuldt overblik. Det skaber utryghed, frustration og manglende sammenhæng.
- Socialdemokraterne foreslår, at alle indlagte patienter med længerevarende forløb eksempelvis kronisk sygdom, får en patientansvarlig læge eller sygeplejersker i 2020.
4) Flere kræftpatienter skal have behandling til tiden, og levetiden skal op
Knap 40.000 får kræft, men hver femte får fortsat ikke behandling til tiden. Overlevelsen er også fortsat dårligere end i Sverige, Norge og Finland.
- Socialdemokraterne vil have, at flere modtager skræddersyet medicin og immunterapi, da det målretter behandling af høj kvalitet, giver færre virkningsløse behandlinger.
- Pårørendeskoler skal udbredes, så flere forstår, hvad deres nære går igennem med en kræftsygdom.
- Handleplan mod unges rygning, da flere unge igen begynder at ryge. På det nuværende niveau får 75.000 af de børn og unge, der i dag ryger, kræft som følge af deres rygning. Socialdemokraterne vil derfor lovgive om neutrale cigaretpakker og tobak under disken, indføre tobaksbevilling til salgssteder, der kan mistes ved gentagne salg til unge under 18 år, kontrol med butikkers salg skal styrkes og tobaksindustriens indflydelse på dansk sundhedspolitik skal begrænses.
5) Mere tillid til de ansatte – mindre kontrol og unødig bureaukrati
Der er brug for et opgør med New Public Management-tankegangen overalt i den offentlige sektor. Velfærd kan ikke styres som en virksomhed.
- Socialdemokratiet foreslår en selvstyrereform, ny måde at lede den offentlige sektor på med mere tillid til sundhedspersonalet, hvor politikere ikke blander sig i mindste detalje. Mindre tid bag en skærm mere tid ved patienten.
6) Nærhospitaler tættere på borgerne
Mange lokale sygehuse er lukket, mens nye supersygehuse åbner i disse år. Det efterlader et hul tættere på borgerne.
- Socialdemokraterne forslår, at en stor del af sundhedsbehandlingen bør foregå tæt på borgerne, hvorfor ukomplicerede, almindelige sygehusfunktioner, hvor det er fagligt forsvarligt, flyttes tættere på borgerne i nye nærhospitaler med sygehusfunktioner. Nærhospitaler er et slags udvidet kommunalt sundhedshus med regionale sygehusfunktioner, der eksempelvis kan oprettes i de nu nedlagte sygehusbygninger.
- Nærhospitalerne skal eksempelvis kunne rumme jordemoderkonsultationer, skanninger, dialysebehandling, diabetesbehandlinger, behandlinger og operationer, som allerede i dag foretages i speciallægepraksis.
7) Tjenestepligt for nyuddannede læger i almen praksis i lægedækningstruede områder
Siden 2014 er antallet af læger, der siger 'nej tak' til at tage imod nye patienter steget fra 38 til 69 procent. Om ti år er hver tredje praktiserende læge gået på pension.
- Socialdemokratiet vil derfor oprette 100 flere hoveduddannelsesstillinger til almen praksis i modsætning til regeringens foreslåede 30.
- Efter nyuddannede læger har gennemført den etårige klinisk basisuddannelse, tidligere kaldet turnus, må de arbejde selvstændigt som læger. Socialdemokratiet vil tvinge alle læger efter basisuddannelse til i seks måneder at arbejde i et område med mangel på praktiserede læger. En såkaldt 6-års regel, der skal sikre speciallæger hurtigere, afskaffes, fordi de nu skal seks måneder ud at arbejde som praktiserende læge i områder med lægemangel.
8) Opgør med brugerbetaling på kommunale akutpladser
Det er den forkerte retning, når behandlings- og plejeophold, der før var gratis, fordi det foregik inde på sygehuset, nu koster penge, fordi det nu sker på en kommunal akutklinik. Det går ud over de svageste ældre.
- Socialdemokraterne vil derfor tage et opgør med brugerbetaling på kommunale akutpladser.
9) Hurtig hjælp ved akut sygdom i hele Danmark
Regioner bestemmer selv, hvor mange ambulancer og lægebiler skal være og hvor. Men der er steder, hvor det kan gøres bedre.
- Socialdemokraterne forslår, et permanent løft af den akutte indsats, så vi sikrer hurtig hjælp til alle, hvis uheldet er ude. Løftet skal ske i samarbejde med regionerne.
10) Et sundhedsvæsen for alle
Patienter mødes forskelligt alt efter om de har kræft eller eksempelvis kol. Den uretfærdige ulighed skal ændres.
- Socialdemokratiet vil oprette et særligt behandlingsråd, der skal bidrage til mere lighed i sundhedsvæsenet som foreslået af Etisk Råd. Det skal afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet. Det skal skabe bedre grundlag for fremtidige politiske investeringer. Forskelle skal udliges ved systematisk at løfte behandling for patientgrupper, der rammes af uretfærdig ulighed.
11) Styrket forebyggelse af sygdom
Mange sygdomme kan forebygges, eksempelvis op mod 40 procent af alle kræfttilfælde.
- Socialdemokraterne forslår målrettede sundhedstjek for mennesker med særlig risiko for at udvikle sygdom som kol og type-2 diabetes. Samtidig skal 3-årsundersøgelsen hos egen læge omlægges til et hjemmebesøg fra sundhedsplejersken, der skal vejlede og støtte familier i at give deres børn en god og sund start på livet.
12) Nybagte mødre skal have ret til barselshotel
168 børn fødes hver dag, nogle i tryghed, mens andre transporteres rundt på vejene. Nybagte forældre sendes hjem, før amning fungerer.
- Socialdemokratiet vil sikre nybagte mødre ret til at blive på sygehus eller barselshotel i to dage, så nybagte mødre og barnet får en tryg start.
13) Socialsygeplejersker skal give ekstra støtte til udsatte borgere
Nogle af de mest sårbare patienter er stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse, psykisk syge og demente, konfuse ældre medborgere. For dem er sygehusbesøg ofte en utryg oplevelse.
- Socialdemokratiet vil have en fast ankerperson, der bygger bro mellem patient og personale, som kan navigere i systemerne og guide. Derfor skal der indføres socialsygeplejersker på alle sygehuse, der hjælper de mest udsatte.
Finansiering
Socialdemokraterne skønner, at initiativer fra 'Tid til omsorg' koster 1,25 milliard kroner årligt.
Finansieringen sker ved:
1) Op til 0,5 mia. kr. fra en forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med 10 dage.
2) Rammen til offentlig forbrug i Socialdemokratiets 2025-plan 'Stol På Danmark', der lover et samlet løft af sundhedsvæsenet på 53 milliarder kroner i perioden 2019-2025.
fortsæt med at læse
