Det er ikke, fordi folk har sagt til mig, at jeg ikke er god til noget. Jeg har altid passet mine ting og gjort det, jeg skulle. Det var indeni, at tingene kørte rundt.
Jeg blev mobbet igennem hele folkeskolen. Det ligger så dybt i mig. At blive grint af hver dag. At føle, at der bliver peget fingre. De mobbede mig med mit navn. Og skoleopgaver, hvor man skulle lave et familiestamtræ, og jeg stod og forklarede oppe på tavlen. De kaldte mig pølsebrød og alt muligt. Og så fik jeg briller – det blev jeg også mobbet med.



























