Jeg var så klog at begynde med at ryge som 32-årig. Det var selvfølgelig helt idiotisk. Jeg havde hobbyrøget cigar inden, men da vi fik barn nummer to, var der ikke tid til at stå udenfor i halvanden time og nyde en cigar. Min kone røg lidt, og jeg tænkte, at så tager jeg da en smøg. Det smagte af lort, men langsomt begyndte jeg at kunne lide det. Blå Kings selvfølgelig. Jeg er sådan et menneske, der går all-in. Om det er så er musik, smøger, løb eller alkohol. Jeg skal have det hele med. Og gerne meget af det.
Ret hurtigt nåede jeg op på 20 smøger om dagen, men efter nogle år tænkte jeg, at nu må jeg simpelthen stoppe. Så jeg stoppede on and off. Holdt mig fra smøger i tre måneder, tog en festsmøg, og efter to uger var jeg på den igen. Sådan kørte det frem og tilbage længe. Der var situationer på jobbet, hvor det var fedt at stå på altanen og ryge. I de perioder, hvor jeg ikke røg, var jeg på Nikotinell-piller. Det fungerede o.k., men holdt jo afhængigheden og bevidstheden om at ryge i live. En slags surrogat. Lidt som slik. Så jeg endte med at ryge og spise pillerne, det var virkelig dumt. Og dyrt.
