Vil I have børn, så kommer her det eneste råd, der kan gives: Skynd jer at få sovet. Nu! Bagefter får I flere år med konstant søvnunderskud.

Vi ved det alle: Men nu kommer nyheden om, hvor stort søvnunderskud spædbørn giver deres forældre

Der kan være meget søvn, der skal indhentes, når den førstefødte kommer til. Nogle virksomheder prøver at afhjælpe problemet: Her får ansatte et søvnkursus af en mindfulness-instruktør. Arkivfoto. Foto: Anders Rye Skjoldjensen/POLFOTO
Der kan være meget søvn, der skal indhentes, når den førstefødte kommer til. Nogle virksomheder prøver at afhjælpe problemet: Her får ansatte et søvnkursus af en mindfulness-instruktør. Arkivfoto. Foto: Anders Rye Skjoldjensen/POLFOTO
Lyt til artiklen

At dette skulle være en nyhed, kan undre. For det er om noget velkendt.

Men nu har det også stået i et videnskabeligt tidsskrift, og så må det jo passe: Nybagte forældre får ikke ret meget søvn.

Det er værst, når den bette er tre måneder gammel. Men det kan vare op til seks år, førend mor og far får en nogenlunde hel nattesøvn, viser undersøgelser, der offentliggøres i tidsskriftet Sleep. Og det er, tilføjer forskerne, et problem, der rammer på tværs af alle skel. Unge, gamle, vellønnede, fattige - alle som en rammes af spædsbarnsfremkaldt søvnmangel.

Klarlund beroliger: Søvnmangel trækker ikke fra på livskontoen

Afsløringen af den søvnmæssige pris på forældreskabet sker efter tyske undersøgelser af 2.541 kvinders og 2.118 mænds søvn i perioden fra 2008 til 2015. Fælles for dem alle er, at de lige var blevet forældre, da undersøgelsen gik i gang. Samt at de i høj grad kunne berette om afbrudt nattesøvn og udbredt søvnmangel.

Mødre mister mest søvn

Deltagerne blev under interviews i undersøgelsesperioden bedt give kvaliteten af deres søvn karakterer og spurgt, hvor lang tid, de kunne få tid til at sove på hverdage og i weekenderne.

Det viser sig, at mødre tre måneder efter fødslen i gennemsnit sover en time mindre end før graviditeten. Fædres søvn var faldet med 15 minutter. Efter fire-seks år var fædrenes søvnefterslæb det samme, mens mødrenes var reduceret til 20 minutters ’underskud’ i forhold til det søvnmæssige paradis før afkommets ankomst.

Førstegangsforældre er lidt hårdere ramt. Situationen for mødre, der giver de små flaskemælk, er lidt bedre end hos mødre, der ammer børnene den første tid.

Flere har svært ved at sove: Du opfører dig som et røvhul, når du sover for lidt

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her