Aldrig har det været så smukt som i år, siger vi også i år. Anemoner, hulrodede lærkesporer og ramsløg vælder frem. Lyset kommer, træerne springer ud, fuglene fløjter, det er forår. Se, hvor de hvide træer står smukt mod den blå himmel! Se knopperne. Klicheerne står i kø, når vi udtrykker vores glæde over farverne, duftene og lyset. Det er forår, vi er overstadige og har en uovervindelig trang til at fortælle hinanden, hvor heldige vi er, at vi er til, at vi er lige her, og at det også i år er blevet forår. Det smukkeste forår nogensinde.
Men inden længe vil træerne springe helt ud, og skovbunden vil visne. Mens vi nyder, at dagene bliver længere og længere, må vi også sande, at der er kortere tid til, at dagene bliver kortere og kortere. Sankthans bliver selve billedet på den melankoli, der findes i glæden og alt det skønne.
