Flere og flere gravide har behov for ekstra støtte både før og efter fødslen, fordi de har en psykisk lidelse.
Angst, depression og stress er de mest udbredte, men også spiseforstyrrelse, adhd, skizofreni og autisme er blandt de lidelser, som gravide fra alle samfundslag i stigende omfang kæmper med, lyder det fra regionernes fem familieambulatorier.
Eksempler
Gravides psykiske lidelser
Et stigende antal gravide kæmper med psykisk sygdom. Her er eksempler på deres sygdomme.
Depression
Angst
Ocd
Ptsd
Adhd
Autisme
Skizofreni
Bipolar lidelse
Spiseforstyrrelse
Borderline og andre personlighedsforstyrrelser
Selvskadende adfærd
Følger efter selvmordsforsøg, svigt eller overgreb
Kilde: Familieambulatoriet i Region Hovedstaden
I Region Midtjylland er andelen af gravide med psykiske problemer steget fra 3,6 procent i 2010 til 10,6 procent i 2018.
Vi bliver bombarderet med patienter, fra vi kommer, til vi går
I Region Hovedstaden er tallene opgjort på såkaldt sårbare gravide, som er en betegnelse, der dækker både psykisk sygdom og sociale problemer. Andelen af sårbare gravide er steget fra 8,9 procent i 2015 til 13,2 procent i 2018, og regionens familieambulatorium oplyser, at stigningen primært skyldes, at flere bliver henvist med psykisk sygdom.
»Vi bliver bombarderet med patienter, fra vi kommer, til vi går«, siger overlæge Merete Hein fra Region Midtjyllands familieambulatorium.
»Og det er altså ikke patienter, der bare lige skal have et plaster på eller have målt blodtrykket. Nogle har selvmordstanker og græder gennem en hel konsultation. Vi skal følge de her gravide tæt og samtidig lægge en plan for, hvilken hjælp familien skal have efter fødslen. Det kræver tid, og vi har ikke hænder nok«, siger overlægen.
Hun fortæller, at der er afsat én læge og fem jordemødre, som ikke alle arbejder på fuldtid, til at tage sig af de 500 gravide, der løbende er tilknyttet Region Midtjyllands familieambulatorium.
Der er forskel på, hvordan regionerne koder diagnoserne, og derfor er det ikke muligt at trække sammenlignelige tal, men opgørelser fra landets to største regioner viser tydeligt udviklingen.
I mange år tænkte Heidi: »Du skal ikke have børn. Du har for mange ting at slås med, som ikke skal videre. Det stopper her«Inge Ibsen, overlæge og faglig leder af familieambulatoriet i Region Syddanmark, påpeger, at børn født i familier med svære psykiske problemstillinger er i højrisiko for selv at udvikle psykiske problemer.
»Det har vi sikker evidens for. Vi fratager børnene muligheden for at få et godt liv, hvis vi ikke sætter ind med de ressourcer, det kræver«, siger Inge Ibsen. Hun oplyser, at andelen af gravide med psykosociale udfordringer i Region Syddanmark er steget ekstra hastigt inden for det seneste år.
Stigningen sker, i takt med at psykiske problemer bliver mere og mere udbredt i befolkningen generelt. Den nationale sundhedsprofil fra 2017 viser, at mere end hver 8. dansker har et dårligt mentalt helbred. I 2010 var det ’kun’ hver 10. Kvinder i den fødedygtige alder er dem, der har det allerværst. Set over en bred kam har cirka hver 5. i den aldersgruppe et dårligt mentalt helbred.
»Det er meget omfattende, og vi er simpelthen for få mennesker til at håndtere, at så mange flere har brug for vores hjælp. Især med tanke på den hastigt voksende gruppe af børn og unge med psykiske udfordringer, som også snart er på vej ind i forældreskabet«, siger Inge Ibsen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tager udviklingen meget alvorligt, siger han.
»Der er virkelig potentiale at hente her med en tidlig indsats. Vi skal ikke vente. I alt for mange år har vi trukket på skuldrene ad unge kvinder, der mistrives psykisk, og har kaldt dem 12-tals piger og den slags. Men det er et samfundsproblem, der stikker langt dybere, og som har kæmpestore konsekvenser – også når de stifter familie«.
Der er virkelig potentiale at hente her med en tidlig indsats. Vi skal ikke vente
Sundhedsministeren har planer om, at unge kvinder skal være et særligt opmærksomhedspunkt i en kommende, ny 10-års plan for psykiatrien, og også når finanslovens ekstra 600 mio. kr. årligt til en styrket psykiatri skal udmøntes.
Det er formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R), glad for at høre.
»Vi arbejder allerede med at indføre en differentieret svangreomsorg forstået på den måde, at de sårbare gravide skal have et udvidet tilbud, mens de ressourcestærke må klare sig med mindre. Men der er også behov for, at Folketinget prioriterer flere midler«.
fortsæt med at læse




























