En respirator holder liv i et menneske, som ikke kan trække vejret selv. Med en indstillet frekvens pumper maskinen luft ned i lungerne via en slange, der sidder fast i patientens mund, og tillader samtidig, at luften kan slippe ud igen. Ofte vil patienten være bedøvet og sove tungt i hospitalssengen, mens behandlingen pågår. Den eneste lyd er en tung, maskinel og rytmisk susen, der fylder stuen, mens en årvågen sygeplejerske time efter time og dag efter dag holder øje med maskine og patient. I tavshed bider nervøse pårørende negle. Uhyggeligt og fredfyldt ser det ud.
Denne maskine bliver et helt afgørende redskab under en epidemi med den ny coronavirus, der giver sygdommen covid-19. Den skal redde menneskers liv ved at trække vejret for dem, mens deres immunsystem dag for dag kæmper mod virus, indtil infektionen i deres lunger forhåbentlig er slået så meget ned, at de selv kan fylde lungerne med den ilt, der er nødvendig for at leve.
Find alle respiratorer
Derfor har Sundhedsstyrelsen de seneste dage været i fuld gang med at finde ud af, hvor mange fungerende respiratorer Danmark råder over lige nu. Det er ikke et tal, man lige kan slå op i en af landets utallige databaser om sygdom og sundhed. Der kan blive brug for hver eneste hengemte, men velfungerende maskine, nu hvor myndighederne forbereder sig på en epidemi, hvor vi i løbet af tre måneder kan få over en halv million smittede borgere.
»Vi har bedt de fem regioner oplyse, hvor mange respiratorer de har på de offentlige hospitaler, på deres lagre og i kældre. Vi har kontaktet alle privathospitaler og bedt om samme oplysninger. Og vi har kontaktet militæret, som også har respiratorer til brug på nødhospitaler«, fortæller læge Helene Probst, der er centerchef for planlægning i Sundhedsstyrelsen.
»Det er en ekstraordinær situation. Jeg har ikke prøvet noget lignende«, siger hun.
Mens det er direktør Søren Brostrøm, der på pressemøder – senest i går sammen med blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) – giver status på sygdommen og informerer om nye tiltag i kampen mod coronavirus, sidder Helene Probst på en central post i det maskinrum, der skal gøre sundhedsvæsnet parat til at håndtere alle de patienter, som vil få brug for hjælp. Det er en vældig opgave. Kloge folk har sagt, at det danske sundhedsvæsen er som en supertanker, der ikke lader sig flytte så let. Men der bliver brug for, at tankskibet ændrer retning.
Det handler om at redde menneskeliv. Hvis nogen indtil nu har været i tvivl om, at den nye coronavirus, der giver sygdommen covid-19, er alvorlig, kan de slå op på side 11 i den rapport, som Sundhedsstyrelsen lagde på sin hjemmeside tirsdag. Den hedder ’Covid-19: Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark’ og rummer et estimat over, hvor mange mennesker der vil dø af sygdommen i løbet af en epidemis første bølge, der forventes at vare tre måneder.
Det vil mellem 1.680 og 5.600 personer, estimerer Sundhedsstyrelsen. Til efteråret kan der komme en ny bølge. Og det kan der komme, indtil en vaccine bremser udbredelsen, eller til vi alle sammen inden for måske tre-fire år har haft den ny coronavirus og er blevet immune. Så kan man selv sidde og gange op. Men styrelsen understreger, at »det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effektive tiltag, der gør, at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret«.
Ministre og myndigheder i bøn: Fat nu alvoren, du dør måske ikke af corona, men det risikerer din gamle mor eller lungesyge kollegaDet er de tiltag, som Helene Probst og hendes kolleger arbejder med. De har talt sammen, at der på landsplan er 420 intensive sengepladser med respiratorer på hospitalerne. Dertil kommer, at der også er respiratorer på operationsstuer og på de stuer, hvor patienter ligger og vågner op efter en operation. Endelig er der et antal såkaldt intermediære stuer, der også har respiratorer. Det præcise antal er ikke gjort op endnu.
»Men det er min forventning, at vi har nok, hvis vi iværksætter de rette tiltag. Det handler både om at forhale epidemien ved at fortsætte med alle de tiltag, der er iværksat for at mindske smittespredning, og så kan vi blive nødt til at prioritere i sygehusvæsenet, så vi i en periode udelukkende behandler de kritisk syge«, siger Helene Probst.
Hjælp fra pensionerede læger
I skuffen ligger der allerede beredskabsplaner for, hvordan sundhedsvæsnet skal indrette sig ved en pandemi. Men da covid-19 er en ny og hidtil ukendt sygdom, er der brug for en plan, der tager udgangspunkt i lige præcis den sygdoms karaktertræk. Blandt andet viser den accelererende udvikling af sygdommen i Norditalien, at der også sker smitte fra personer, som har meget lette symptomer. Myndighederne dernede har vurderet, at smitten spredte sig i ugevis, før udbruddet blev opdaget. Der er risiko for, at vi vil se en lignende udvikling i Danmark, og det skal en coronaplan tage højde for.
Sundhedsstyrelsen arbejder ud fra et scenario, hvor hver tiende af os bliver smittet i løbet af tre måneder, hvor den midterste måned er den værste med omkring halvdelen af tilfældene. Det svarer til 580.000 smittede. Men langt de fleste vil gå under radaren og kun mærke ganske lidt til sygdommen. Omkring en tiendedel, 58.000, vil få brug for hjælp af sundhedsvæsnet, og deraf vil 1 af 20 blive kritisk syg og få brug for behandling med respirator. Det svarer til 2.900 borgere i løbet af de tre måneder. Fordelingen er lavet med afsæt i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) analyse af patientforløb i andre lande.
Kortlægningen af antal respiratorer skal sikre, at der er nok til at behandle alle dem, der får brug for en respirator i løbet af de tre måneder. Sundhedsstyrelsen arbejder på en præcis vurdering af, hvor mange dage hver enkelt kritisk syg patient har brug for respiratorhjælp, for uden det tal er svært at være sikker på, at vi har nok maskiner på sygehusene.
Minister vil aktivere pensioneret personale og studerende til coronakampNæste skridt bliver, at sygehusene skal kunne indrette de stuer, hvor de ekstra respiratorer kan bruges i det tilfælde, at epidemien kommer buldrende. Dertil kommer, at der skal være personale til at betjene maskinerne. Der skal hele tiden være en sygeplejerske i rummet til at overvåge maskinen og patienten. Det bliver blandt andet nødvendigt at gøre brug af studerende og pensioneret personale.
Mens der inden weekenden var konstateret omkring 20 smittede i Danmark, steg tallet tirsdag morgen til 113 og hoppede et par timer senere til 156. Sidst på eftermiddagen endnu et hop til 262. Kurven går kun en vej i disse dage. Og Sundhedsstyrelsen vurderer nu, at der vil ske »udbredt smittespredning« i det danske samfund, ligesom EU’s sundhedsmyndighed vurderer, at der er høj risiko for, at vi overalt i EU, herunder i Danmark, vil se smittekæder som dem i Norditalien, hvor over 630 mennesker tirsdag aften havde mistet livet til den nye coronavirus.
Strategiskifte er på vej
Det er er spørgsmål om tid, før myndighederne må skifte strategi fra at forsøge at inddæmme den ny sygdom ved at teste, diagnosticere og isolere de syge til at afbøde konsekvenserne af den.
»Vi står på tærsklen til at skifte strategi«, siger Helene Probst.
I den situation bliver det afgørende, at sygehusene er klar til at tage imod de ældre og i forvejen svækkede borgere, der vil blive ramt hårdest af covid-19. Det er især dem, der vil få brug for hjælp til at trække vejret, i takt med at infektionen spreder sig i lungevævet.
Men lige nu puster respiratorerne allerede af sted ude på hospitalerne, hvor de fleste intensive sengepladser allerede er optaget af andre patienter. Det er de allermest syge danskere, som ligger i respirator. De lider blandt andet af svære infektioner, lungebetændelse, blodforgiftning og andre forgiftninger. De kan have været udsat for en trafikulykke, hjertestop eller et hovedtraume. Dem kan man ikke udskrive fra den ene dag til den anden for at give plads til patienter med covid-19.
Derfor er Sundhedsstyrelsen med bistand fra planlæggere i regionerne og lægelige eksperter i gang med at lægge et større puslespil, der skal sikre, at alle patienter med kritisk sygdom kan få livsnødvendig hjælp. Det kommer til at ramme store grupper af patienter.
»Vi kommer til at udskyde operationer, som ikke er tidskritiske. Vi kommer også til at udskrive patienter tidligere, som kommunerne så skal være klar til at give nødvendig hjælp og pleje«, siger Helene Probst.
10 procent er realistisk
Det er ikke et tal, som er grebet ud af den blå luft, når Sundhedsstyrelsen anslår, at 10 procent vil blive smittet i første bølge af epidemien. Ved en epidemi med influenza er den såkaldte angrebsrate – der angiver andel smittede – typisk mellem 5 og 10 procent. Ved en pandemi som den, der er under opsejling, vil smitteraten være mellem 10 og 30 procent i den første bølge. Det giver i dansk sammenhæng et spænd mellem 580.000 og 1.740.000 smittede. Sundhedsstyrelsen har lagt sig i den helt lave ende i sin risikovurdering, som er afsæt for at kunne vurdere behov for intensiv behandling med respirator. Hvorfor?
»Fordi angrebsraten er ekstremt afhængig af forebyggelse. Vi har i Danmark tidligt sat effektive tiltag i gang for at forsinke smitten. Vi har opsporet og isoleret de smittede samt sat dem, der har været tæt på smittede eller har været på rejser i områder med mange smittede, i karantæne. Vi har tidligt opfordret befolkningen til at ændre en lang række vaner, både hygiejne og opførsel i det offentlige rum«, siger Helene Probst.
Skrækeksemplet er udbruddet på krydstogtskibet ’Diamond Princess’ i Yokohama i Japan, hvor 20 procent af de ombordværende blev smittet med den nye coronavirus. Her blev muligt syge passagerer ikke isoleret, mange var samlet på begrænset plads, og hygiejnen var ikke i top.
»Vores forventning er, at de allerede iværksatte tiltag med inddæmning vil forhindre et sådant scenario«, skriver Sundhedsstyrelsen i sin risikovurdering.
Samtidig håber styrelsen, at befolkningen ved at følge myndighedernes anvisninger kan bidrage til, at smittebølgen flader ud og varer længere end tre måneder, så presset på sundhedsvæsnet bliver mindre.
Imens fortsætter covid-19 med at sprede sig. Nu tæt på de lægestuderende. En person, der er testet positiv, var til fredagsbar 6. marts på Panum Instituttet i København. Det er en fredagsbar, som er berømt og berygtet blandt studerende i hovedstaden, og som typisk trækker flere hundrede gæster. Den smittede opholdt sig der i 10 timer – fra klokken 11 til 21. Alle, der gæstede baren i det tidsrum, bør blive hjemme i 14 dage og holde sig fysisk adskilt fra andre mennesker, også egen familie, meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed.
fortsæt med at læse
