En fynsk håndboldtræner blev smittet med corona på en østrigsk skiferie. Derfor er to håndboldhold nu gået i karantæne, skriver Fyens Stiftstidende.
Det er IF Stjernens træner, Ole Andersen, der blev smittet på afterskistedet Kitzlock i skisportsbyen Ischgl, som i dag er helt lukket efter at være arnestedet for et stort antal smittetilfælde.
Hans hold og et hold, det spillede en kamp med søndag, DHG Odense, er derfor gået i karantæne.
»Jeg fik en messenger-besked om faren fra andre, der havde været gæster på Kitzlock. Desværre kom den først umiddelbart efter, at vi havde spillet søndagens kamp mod DHG. Bare jeg da havde fået beskeden to-tre timer tidligere, for så var jeg aldrig gået ned i hallen«, siger træneren til avisen.
Kampen søndag blev spillet uden tilskuere, netop for at undgå spredning af corona.
fortsæt med at læse


























