WHO: Coronavirus er i næsten alle lande og tager til i fart

Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Mere end 300.000 tilfælde af coronavirus er konstateret på verdensplan, og virusset er bekræftet i næsten alle lande.

Det siger generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Tedros Adhanom Ghebreyesus på et pressemøde mandag ifølge Reuters.

»Pandemien accelererer, siger generaldirektøren.

Han siger videre, at mange risikerer at dø af coronavirus, hvis ikke sundhedsansattes helbred bliver prioriteret. De kan ikke hjælpe med at redde liv, hvis de selv er syge, lyder det.

Ifølge Tedros Adhanom Ghebreyesus er det desuden vigtigt, at folk holder afstand og så vidt som muligt bliver hjemme. Dette er forholdsregler, som er nødvendige for at vinde over coronavirus, siger han.

Han oplyser, at det tog 67 dage, fra det første tilfælde af coronavirus blev bekræftet, til at 100.000 personer var bekræftet smittet. Dernæst tog det 11 dage, før yderligere 100.000 var bekræftet smittet.

Og den tid er blot blevet forkorter endnu mere. De næste 100.000 tilfælde blev nået på blot fire dage.

Der er dog håb, mener generaldirektøren.

»Vi er ikke hjælpeløse tilskuere. Vi kan ændre kursen for denne pandemi«, siger han på pressemødet.

ritzau

PodcastSe alle
Hvorfor er det en god idé at holde styr på sit blodsukker? Hvad betyder det for din energi og den typiske eftermiddagscraving?  Og hvad kan du selv gøre for at undgå at hoppe i slikposen og aktivere kroppens eget vægttabshormon? Sammen med forsker og forfatter Anette Sams tager vi en tur rundt i kroppen og får svar på, hvor stor betydning blodsukkeret har for os allesammen. 

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her