Coronaudbruddet i hovedstaden tager til i styrke. 53 er det seneste døgn og 226 er i den seneste uge testet positive for coronavirus i København. Det giver panderynkende forvarsler om et efterår og en vinter, som ingen minister eller styrelsesdirektør selv kan håndtere.
For hvordan skal regeringen, sundhedsmyndigheder, ja, det danske samfund forholde sig til, at unges levende og ofte meget socialt mangfoldige liv, når de har fri fra skole, uddannelse eller arbejde, er blevet den nye motor i coronaepidemien?




























