Bente Klarlund svarer på spørgsmål fra læserne. Denne gang om træning som en rockstjerne.

Læser til Bente Klarlund: Hvordan kommer jeg til at ligne Freddie Mercury?

Freddie Mercury på scenen med Queen i Brøndbyhallen i 1977, der var året, hvor bandet kom med kæmpehits som 'We Are the Champions' og 'We Will Rock You'.  
 Foto: Jesper Stormly Hansen/POLFOTO
Freddie Mercury på scenen med Queen i Brøndbyhallen i 1977, der var året, hvor bandet kom med kæmpehits som 'We Are the Champions' og 'We Will Rock You'. Foto: Jesper Stormly Hansen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Jan Ejler: Jeg genså for nylig en musikvideo med Freddie Mercury. Han ser ekstremt godt ud. Slank og sporty. Mit spørgsmål er: Kan man komme til at se ud som ham? Slank og vægtmæssig. Jeg er 1,83 cm høj og vejer ca. 78 kg. Og ja, jeg er 66 år. Det er klart, at jeg vil skulle tabe mig, men der skal vel også meget mere og andet til?

Bente Klarlund Pedersen: Dit spørgsmål bringer mange dejlige minder frem, og jeg måtte lige spille et par Queen-numre og nyde Freddie Mercurys stemme. Da Freddie døde af hiv i 1991, arbejdede jeg på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet. Dengang var talrige patienter indlagt med netop hiv-infektion, og Queens musik lød fra alle stuerne. Da jeg kom hjem, sad min dengang 5-årige søn foran fjernsynet og lyttede til Freddie, som havde udstråling til alle aldre uanset køn. Mit eget bedste Freddie-minde stammer fra dengang, jeg i Berlin gennemførte mit første maraton og løb i mål under Brandenburger Tor med ’We are the Champions’ gjaldende ud af højtalerne. Jeg følte mig mere i live end nogensinde. Sidst, jeg oplevede Freddie, var, da jeg så filmen ’Bohemian Rhapsody’. Rami Malek, der spiller hovedrollen, har en veltrænet muskulatur, fuldstændig ligesom Freddie Mercury havde. Alligevel husker jeg ikke, at der var fokus på styrketræning i den film. Men det må altså have fyldt en del i Freddies liv. Ellers havde han ikke set ud, som han gjorde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her