Omkring 2,2 procent af den danske befolkning over 12 år har været inficeret med den nye coronavirus, sars-cov-2, og dannet antistoffer mod virus.
Det svarer til, at 90.000-130.000 danskere frem til 15. august har været smittet.
Det viser den store nationale prævalensundersøgelse, som Statens Serum Institut har gennemført.
»Det er med andre ord kun en lille del af befolkningen, der indtil nu har været smittet med covid-19. Langt den største del af befolkningen er således stadig i risiko for at blive smittet med sygdommen«, skriver Statens Serum Institut i et notat.
18.000 danskere blev i uge 34-36 inviteret til at deltage, og 6.330 takkede ja til at få undersøgt, om de i blodet havde dannet de antistoffer, som ville afsløre, at de havde været inficeret med virus.
»Det er et meget, meget lavt tal for antistoffer, og det viser, at vi fortsat har en såkaldt immunologisk naiv befolkning. Jeg havde faktisk regnet med, at niveauet for immunitet nu ville have været lidt højere, end tilfældet er. Vi har meget lidt immunitet i befolkningen«, siger professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.
Antistofundersøgelsen viser, at jo yngre man er, jo flere har været smittet. Mens blot 1,1 procent af de 70-79-årige har antistoffer i blodet, er det 4,6 procent af de unge mellem 20 og 29 år.
»Det er no surprise, at de unge, som har mest social kontakt, og som har det bedste immunrespons, er dem, hvor flest har dannet antistoffer. Men vi kan desværre ikke rigtig bruge det til noget, for de unge er front runnerei epidemien, og alligevel har så få været smittede. De er langtfra tæt på immunitet i den aldersgruppe, som ellers ville være vigtigt for epidemiens udbredelse«, siger Søren Riis Paludan.
Superspredning har betydning for epidemien
For viruseksperter og epidemiologer er det de senere måneder blevet klart, at den nye coronavirus ikke spreder sig jævnt gennem en befolkning, som det ses ved eksempelvis influenzaepidemier.
Den nye virus spreder sig ofte i pludselige store smittestigninger fra såkaldte supersprederbegivenheder, hvor mange inficeres samtidig af oftest blot én enkelt smittet.
Det er enkeltpersoner, der kort før symptomfrembrud, hvor de er mest smitsomme, deltager i større sociale begivenheder, oftest indendørs, oftest med dårlig ventilation, oftest med høj snak, råb, sang eller andet og over længere tid. Her får den smittede mulighed for at sprede store mængder virus, som så kan smitte mange andre i samme lokale.
»Undersøgelser tyder på, at hvis supersprederne blev immune, så ville der kunne opstå en form for immunitet, hvor man ikke behøver de der 60-70 procent smittede, før vi som befolkning opnår immunitet, som ellers var de tal, vi i marts-april måned talte om i forhold til flokimmunitet. Vi kunne måske opnå en form for immunitet ved en lavere generel smitteforekomst, hvis de mest socialt aktive har været smittet«, siger Søren Riis Paludan.
Ifølge professoren ville det derfor kunne få konsekvenser for epidemihåndteringen, hvis markant flere af de unge, som ifølge eksperter driver epidemien, havde været smittet.
»Hvis de, der driver epidemien, ikke længere var så modtagelige, som de fortsat er, og i større grad havde været smittet, måske hvis 15-20 procent havde været smittet, så kunne vi have overvejet at løsne op for nattelivet, hvor unge færdes, og andre sociale begivenheder. For så ville deres immunitet have bremset tempoet i epidemien, men der er vi desværre ikke endnu«, siger Søren Riis Paludan.
Statens Serum Institut påpeger, at resultaterne skal tolkes med forbehold, da kun hver tredje inviterede deltog i antistofundersøgelsen. Men instituttet påpeger samtidig, at resultaterne er stabile inden for »aldersgrupper, køn og bopælskommune«.
»Det er derfor sandsynligt, at resultaterne i denne undersøgelse er retvisende for den danske befolkning«, skriver Statens Serum Institut.
Undersøgelsen viser forekomsten af antistoffer i befolkningen frem til 15. august. Professor Søren Riis Paludan påpeger, at forekomsten af antistoffer i befolkningen vil være lidt højere nu, da der i slutningen af august og september er set en større smittespredning. Han tør dog ikke gætte på, hvor stor immuniteten i befolkningen så er lige nu.
fortsæt med at læse
