Hospitalerne i hovedstaden mærker nu for alvor presset fra nye tilfælde af coronasmittede, der er så alvorligt syge, at de har brug for indlæggelse og behandling.
Ifølge ledelsen i Region Hovedstaden har antallet af patienter »sprængt beredskabsplanen«. Derfor arbejder regionens kriseledelse på »at udvide kapaciteten og sikre, at hospitalerne både kan rumme de Covid-syge, og alle de andre patienter, der skal behandles«, som det udtrykkes.




























