Andrea Rasmussen: Jeg er en kvinde i 20’erne. Jeg holder af at være aktiv, men lider under et genstridigt springerknæ, som gør, at jeg ikke kan løbe. Nu er træningscentrene lukket, så hård styrketræning også er ude af billedet. Jeg er begyndt at dyrke yoga for at få rørt mig en smule, og det er både fleksibelt, gratis og rart for krop og sind. Jeg vil spørge, om du mener, at yoga kan gøre mere skade end gavn for kroppen?
Jeg er ikke ude efter at nære hverken chakra, energibaner eller andet spirituelt hurlumhej, men Det må jo alt andet lige belaste leddene med alle de drej og vrid. Jeg kan være bekymret for at skade hofter, ryg og mine allerede tvivlsomme knæ. Så skal man være forsigtig med sin hjemmeyoga, eller kan man roligt træne efter mantraet ’Kroppen må, hvad kroppen kan – så længe det ikke gør decideret ondt’?




























