Børge Alstrup: Jeg har undret mig over en tilsyneladende mangel i kampen mod corona og de seneste mere smitsomme mutationer og den deraf øgede trussel, med risiko for at pandemien løber løbsk.
Da jeg studerede på Tandlægehøjskolen, lærte vi, at en infektions forløb afhang af mikroorganismens virulens og den dosis, organismen blev udsat for på den ene side, og af organismens immunforsvar på den anden side. Altså virulens gange dosis i forhold til modstandskraft.