I weekenden landede regionerne en aftale med to private leverandører, som fremover skal kvikteste borgere i hele landet for coronavirus. Tidligere har Falck håndteret opgaven, men SOS International A/S og Carelink A/S vandt udbuddet om at teste, og allerede mandag åbnede de nye centre.
Opstarten har dog været præget af problemer, og torsdag rettede regionerne så en skarp kritik mod SOS International, som står for kviktestningen i fire ud af landets fem regioner.