Den nedenstående artikel havde i en tidligere udgave en fejl, der stammede fra den oprindelige artikel på tv2.no. Der var ikke 2.697 mennesker, der deltog i undersøgelsen, men 312 personer. Desuden er artiklen opdateret med et citat fra en af undersøgelsens forfattere, professor Nina Langeland fra UiB, og tal for senfølger blandt syge, der var indlagt på hospitalet og syge, der var i hjemmeisolation.
En norsk undersøgelse af 312 mennesker, der har været smittet med coronavirus, viser opsigtsvækkende fund, når det handler om langtidsvirkninger af sygdommen.
Det skriver norsk TV2.
Forskere har fulgt 312 mennesker, der var smittet med covid-19, i et halvt år efter at de var blevet smittet.
»Når vi så patienterne efter seks måneder, så vi, at over 60 procent havde langtidsgener«, fortæller professor Rebecca Cox fra Universitetet i Bergen.
De typiske symptomer er koncentrationsbesvær, udmattelse, hukommelsessvigt og ændret lugtesans og smagssans.
»Det, der er vældigt bekymrende, er, at mange unge voksne mellem 16 og 30 år har vejrtrækningsproblemer og hukommelsessvigt«, siger Rebecca Cox.
Hjemmeisolerede unge fik også skader
Det er i forvejen velkendt gennem andre studier, at mennesker, der har været så syge, at de måtte indlægges på et hospital, har høj risiko for følgeskader mange måneder senere.
Det bliver bekræftet af det norske studie: 82 procent af de hospitalsindlagte, som typisk var 46 år eller ældre, oplevede senfølger som træthed, vejrtrækningsproblemer og svigtende hukommelse og koncentration.
Det opsigtsvækkende i studiet her er, at følgeskaderne også var meget udbredte blandt folk, der kunne nøjes med hjemmeisolation og ikke var så syge, at de måtte indlægges. Det var typisk yngre personer end dem, der skulle på hospitalet.
Af denne store gruppe, som talte 247 af de 312 smittede, oplevede hele 55 procent senfølger. Og andelen var stort set ens i alle grupper bortset fra børn: Selv i aldersspændet 16-30 år meldte mere end hver anden, at de seks måneder efter sygdommen havde problemer med især lugte- og smagssansen, men også træthed, dårligere hukommelse og koncentrationsbesvær.
Det er ganske alvorligt, at så mange rammes af senfølger, mener en anden af undersøgelsens forfattere, professor i infektionssygdomme Nina Langeland fra Universitetet i Bergen. At tallet er højt også for folk, der ikke var på hospitalet, kan virke overraskende, medgiver hun.
»Men vi har oplevet i vores projekt, at mange mennesker, der slog sygdommen hen og ikke lod sig indlægge, faktisk har vist sig at have været ganske syge«, siger hun.
Svarprocenten i undersøgelsen er meget høj, understreger hun: 90 procent af de coronapositive, universitetet oprindelig kontaktede, har svaret på spørgsmålene om senfølger.
Kvinder bliver mest ramt
Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder, der plages af senfølger.
»Vi har set, at normalt raske kvinder slider mest med langtidskomplikationer og lungekomplikationer«, siger Rebecca Cox.
Det er Universitetet i Bergen, der står bag undersøgelsen sammen med norske og amerikanske forskere fra andre universiteter.
Andre studier tegner et lignende billede. Det gælder blandt andet et kinesisk studie, der er foretaget blandt coronasmittede i byen Wuhan, hvor virusset første gang blev opdaget.
Wuhan-undersøgelsen, der er offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift The Lancet, viser også, at langt over halvdelen af de coronasmittede døjer med senfølger, skriver norsk TV2.
»Det forstærker jo bare det, vi har sagt hele tiden om, at covid-19 ikke er som en almindelig influenza, som nogle stadig siger«, lyder det fra Dag Jacobsen, der er afdelingsleder og professor ved akutmedicinsk afdeling ved Oslo Universitetssykehus.
»Her er der et betydeligt antal, der får senfølger«, understreger han.
ritzau/Politiken
fortsæt med at læse
