Mens jeg sad i sofaen og så ’X Factor’ for en måned siden, lød der et knæk i min mund, da en kindtand gav op i kampen mod tyrkisk peber. Ud røg bolsje og et stykke tand. Skræk og rædsel. Min tunge forsvandt i et gigantisk krater, i spejlet åbenbarede sig et hul, sort som graven, af karies.
Det var ekstremt dårligt nyt, da jeg har det stramt med at gå til tandlægen. Med ét skyllede årtiers skræk for summende bor og isnende smerter ind over mig. Vækket til live blev barndommens traumer fra tandlægestolen i skolen, hvor jeg især erindrer den dag, jeg skulle have taget aftryk af bisserne. Jeg fik noget gipsagtigt stads i munden, var ved at blive kvalt og kastede fire halve med makrel og leverpostej op.


























