Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, er blevet ramt af coronavirus.
Og det har taget hårdt på hende, fortæller hun selv på sin Facebook-profil.
»Jeg er desværre pt. ude af drift, da corona har invaderet min krop med en voldsom styrke. Alt i min krop gør ondt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende«, skriver DF’eren i opslaget.
Det er ikke første gang, coronasmitten rammer en politiker fra Folketinget.
I begyndelsen af november medførte et større smitteudbrud skærpede restriktioner, adskillige selvisolationer og aflysninger af debatter og afstemninger på Christiansborg.
Her blev blandt andre justitsminister Nick Hækkerup (S), Søren Pape Poulsen (K) og Lars Chr. Lilleholt (V) ramt af virussen. Sidstnævnte var så hårdt ramt, at han måtte indlægges.
Karina Adsbøl er udannet social- og sundhedshjælper og har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti siden 2011. Udover at være partiets socialordfører er hun også ældre- og handicapordfører.
fortsæt med at læse





























