Hanne: Jeg er en 70-årig kvinde, der som så mange andre i min alder har fået lidt slidgigt. Jeg hørte for nylig en podcast om emnet med titlen ’Sygt nok. Er du fyldt 20? Så er turen mod slidgigt begyndt’. Som jeg forstod det, kan vi ikke selv danne ny brusk. Men ledvæsken skulle også være vigtig, og spørgsmålet er, om vi selv kan gøre noget for at passe på den.
Jeg forestiller mig, at hvis den fungerer, er det godt for brusken. Jeg ved, det er vigtigt med motion, men skal jeg passe på med overbelastning af syge led, og betyder kosten noget, altså er almindelig sund kost tilstrækkeligt, eller kan man spise noget, der kan forhale processen.




























