Der har været knap 300.000 bekræftede tilfælde af covid-19 herhjemme, siden epidemien ramte landet i foråret 2020.

Sundhedsstyrelsen regner med, at hver tiende, som har haft sygdommen, udvikler langvarige symptomer - også kaldet senfølger.

Det kan være tab af smags- og lugtesans, åndenød, led- og muskelsmerter og problemer med koncentration og hukommelse.

Nu skal en bevilling på 39,2 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden hjælpe seks danske forskergrupper til at blive klogere på, hvorfor senfølger opstår.

En af dem er professor Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitetshospital, der undersøger senfølger i form af hovedpine og smerter i bevægeapparatet hos op mod 10.000 personer.

»Det er et helt nyt forskningsfelt, og det er afgørende at få så meget viden på så kort tid som overhovedet muligt«, siger han.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge professoren på, at op mod 70 procent af de patienter, der har haft et alvorligt coronaforløb og været indlagt på intensivafdelinger, har en eller flere senfølger.

En tredjedel af dem har smerter i bevægeapparatet, og en del af dem lider af hovedpine.

»Vores klare forventning er, at senfølger fortager sig med tiden. Men vi er lidt overrasket over mængden af patienter, som faktisk har disse senfølger, og antallet af patienter, som har smerter som senfølge«.

»Men vi håber og tror på, at det fortager sig over tid. Men det kan sagtens tage et år eller mere, er jeg bange for«, siger Lars Arendt-Nielsen.

En af antagelserne er, at coronavirus sætter kræfter i gang i immunsystemet, der kan så kimen til senfølgerne.

»Den her virus, der skaber corona, er lidt mere aggressiv end andre vira«.

»Immunsystemet reagerer kraftigt på den, og de stoffer, immunsystemet udsender, har på en måde en negativ indflydelse på vores smertesystem«, siger Lars Arendt-Nielsen.

Projektet forløber over en fireårig periode og inkluderer coronapatienter fra både Danmark, Spanien og Italien.