Det er en ændring, som vil få kæmpestor betydning for børn og deres forældre.
Under epidemien med coronavirus er ungerne igen og igen blevet sendt hjem fra skole, vuggestue eller børnehave, fordi et andet barn på stuen eller i klassen er blevet konstateret smittet. Det har gjort det svært for mange forældre at passe deres arbejde. Hverdagen er for nogle blevet et logistisk mareridt.
Det ændrer sig nu. Fremover skal kun det smittede barn selv sendes hjem. Det er altså slut med også at sende den smittedes nære kontakter hjem i isolation. Det fremgår af et sæt opdaterede retningslinjer for håndtering af coronasmitte i skoler og daginstitutioner, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort.
Ifølge vicedirektør Helene Probst i Sundhedsstyrelsen har der den seneste tid været alt for mange afbrydelser i børnenes skolegang.
»Der er ingen tvivl om, at de mange hjemsendelser og lukninger af daginstitutioner og skoler har haft konsekvenser – både for børnene, men jo også for forældrene, som har måttet blive hjemme fra arbejde«, udtaler hun.
Ændringen støttes af Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, for »den her virus forsvinder ikke«.
»Vi er nødt til at gå ned ad den vej, der hedder normalisering, uanset om vi har lyst til det eller ej. Derfor giver den ændrede retningslinje god mening, så børn får en mere almindelig skolegang uden alle mulige afbrud her efter halvandet år med corona. Det er vigtigt, at vi også husker børns trivsel og ikke kun tænker på smitte og sygdom for særligt sårbare«, siger hun.
Hun mener, at vi skal se på covid-19, som vi ser på influenza og andre infektionssygdomme, som noget, der kommer i ny og næ, og som betyder, at nogle får alvorlige infektioner og i værste fald dør.
»Sådan er livet. Det er fuldt af risici, men hvilke? Og risikoen er altså virkelig lille for de mindste børn, de bliver meget, meget sjældent så syge af covid-19, at de skal på hospitalet. Derfor er det en acceptabel og helt fornuftig ændring af retningslinjerne. For alder spiller en megastor rolle for, om man risikerer de alvorlige sygdomsforløb«, siger Else Smith.
Ifølge den nye retningslinje skal børn, der går til fritidsaktiviteter, ej heller sendes hjem i isolation, hvis de er nær kontakt til en smittet kammerat i klubben. De bør på samme måde lade sig teste, men kan ’vente med test til efter endt aktivitet’. Altså kan de f.eks. fuldføre en fodboldkamp, hvis et barn på holdet pludselig får positivt testsvar.
Når et barn udpeges som nær kontakt til en smittet, bør det blive testet hurtigst muligt samt på dag 4 og 6 fra seneste kontakt med den smittede, skriver Sundhedsstyrelsen. Det kan være enten PCR-test eller kviktest, eventuelt på skolen.
Flere smittede
Den nye retningslinje markerer et markant brud med, hvordan coronavirus ellers er blevet håndteret. Gennem epidemien har det været et mantra at begrænse spredning af smitte på skolerne mest muligt. Ikke længere.
Det vil øge antallet af smittede børn og unge markant, påpeger overlæge Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet og Københavns Universitet.
»Den her virus er så smitsom, at vi må forvente og acceptere, at en masse børn nu bliver smittet. Men det vælger vi at acceptere, fordi de skal have en normal skolegang«, siger han.
Snart falder den sidste coronabastion»Det her har været et enormt stort dilemma, for at sende raske børn hjem er skidt for deres trivsel og indlæring, ligesom det er belastende i forhold til forældres arbejde. Men det har været med til at sænke smittespredningen, særligt blandt teenagerne, som har drevet epidemien frem«, siger Jens Lundgren.
Selv om nære kontakter ikke længere skal hjem i isolation, kan Styrelsen for Patientsikkerhed dog vurdere, at et smitteudbrud er så stort og ukontrollabelt, at det skal inddæmmes ved, at skole eller institution helt eller delvist lukkes ned.
»Det er fornuftigt, at der fortsat vil kunne være en vis hjemsendelse ved større udbrud på skoler«, siger Jens Lundgren.
Han opfordrer til, at alle børn fra 12 år lader sig vaccinere, som Sundhedsstyrelsen også anbefaler, ligesom han forventer, at også yngre børn på sigt anbefales at få coronavaccinen, når den godkendes til yngre målgrupper.
»Det er godt for barnet selv, og det er godt for driften af skoler og godt for håndteringen af epidemien«, siger Jens Lundgren.
Jens Lundgren påpeger, at risikoen for alvor covid-19-infektion falder med alderen, og for de mindre børn, der ikke kan vaccineres, er risikoen for, at de får et alvorligt sygdomsforløb, »heldigvis meget, meget lille«.
»Men også helt små børn kan få alvorlige forløb, ligesom de smittede børn vil kunne sprede smitte til uvaccinerede familiemedlemmer og også skabe gennembrudsinfektioner hos fuldt vaccinerede. Så det er ikke risikofrit, men nok den bedst løsning, så børnene får en mere normal skolegang uden en masse forstyrrende afbrud«, siger han.
Er det ikke fint, at vi nu bare lader smitten rase blandt dem under 12 år, så de får naturlig immunitet?
»Jeg forstår argumentet, som nogle har fremført med stor pondus. Men nu finder vi ud af, hvor godt det så er, på den hårde måde. Vi kan i udlandet se, at et stigende antal også små børn bliver indlagt, selv om risikoen ser ud til at være størst fra teenagealderen. Hvorfor det også er dem, vi vaccinerer«, siger Jens Lundgren.
Syge skal blive hjemme
Under nedlukning var ingen børn i skole, men modtog undervisning over nettet. Ved genåbning var klasserne delt op i mindre enheder, og undervisning på tværs af klasser var udelukket. Børn mødte i skolegården på bestemte tidspunkter og gik klasse efter klasse indenfor i forsøg på at begrænse kontakt. Skolegårdene var delt op i felter til hver klasse. Konstant håndvask og afspritning udtørrede mange små hænder.
Særligt i skolerne har der været meget strikse krav om smitteopsporing. Indtil sommerferien var det sådan, at så snart et enkelt barn i en klasse var konstateret smittet, blev hele klassen automatisk kategoriseret som nære kontakter og sendt hjem i karantæne og til test på dag 4 og 6.
Det princip blev valgt, da man anså det for umuligt at klarlægge, præcis hvem en elev i f.eks. 2. klasse havde været i nærheden af. Når smittekæderne voksede, blev hele årgange sendt hjem, ligesom skoler lukkede ved større udbrud.
Et skridt mod en lidt mere normal skolegang tog myndighederne efter sommerferien, da reglerne blev lempet. Det var slut med at sende hele klasser hjem ved et enkelt smittetilfælde. En mere ’almindelig’ opsporing af smitte blev taget i brug, hvor kun uvaccinerede børn, der enten havde været i fysisk kontakt med eller tæt på et smittet barn, blev sendt hjem i isolation.
Efter sommerferien er antallet af smittetilfælde blandt børn i skolealderen steget helt som forventet. Den ekstra smitsomme deltavariant har gode betingelser for at finde nye værter på matrikler, hvor langt de fleste ikke er vaccineret. Vaccinen er ikke godkendt til børn under 12 år, og de 12-15-årige var de sidste, der blev inviteret. P.t. er 43 procent af dem færdigvaccineret. Styrelsen for Patientsikkerhed spørger de smittede, hvor de formoder, at de er blevet smittet, og her svarer en stigende andel ’grundskolen’.
Jens Lundgren opfordrer til, at børn fra 12 år lader sig vaccinere, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, ligesom han forventer, at også yngre børn på sigt anbefales at få coronavaccinen, hvis den godkendes til yngre målgrupper.
»Det er godt for barnet selv, og det er godt for driften af skoler og godt for håndteringen af epidemien«, siger Jens Lundgren.
Et politisk flertal hen over midten med de borgerlige partier samt Enhedslisten og Radikale Venstre har talt varmt for en ændring, så nære kontakter til smittede elever ikke automatisk sendes hjem.
Sundhedsstyrelsen understreger, at det kun kan lade sig gøre at lempe på reglerne, fordi der er god kontrol med epidemien i Danmark. Derfor er det en forudsætning, at børn med symptomer ikke kommer i skole eller daginstitution.
»Vi ser allerede nu flere børn, der er forkølede og har andre smitsomme sygdomme som RS-virus, og man risikerer at smitte hele stuen eller klassen, hvis man ikke holder sit barn hjemme«, lyder det fra Helene Probst.
fortsæt med at læse
