Jeg kunne ikke holde ud at gå hjemme. Jeg ville ud at lave noget. Jobkonsulenten sagde, at jeg ikke behøvede det, men jeg ville så gerne. Jeg savner at tale med andre mennesker og bidrage.
Jeg har ikke mange kræfter, så det skulle være noget roligt. Der ligger en legetøjsforretning lige hernede. De har været så søde, dem, som har den. De ved godt, at jeg er syg. Jeg kender dem ikke meget godt, alligevel har de sagt: »Sig til, hvis vi kan hjælpe«, og »bare send ungerne herned«.




























