En ny behandling mod covid-19, der er udviklet af danske forskere, er nu blevet godkendt til de første kliniske forsøg på mennesker.
Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.
Behandlingen foregår ved, at man inhalerer en mild syreopløsning, der hjælper immunforsvaret med at bekæmpe infektioner i luftvejene.
»Selv om flere vaccinetilbud nu er i brug mod covid-19, er der stadig behov for nye og anderledes behandlingsmetoder, der især er målrettet de patienter, der bliver indlagt med covid-19«.
Det siger Thomas Bjarnshold, der er professor ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet og Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.
Det er ham, der fik idéen til at forsøge sig med den nye behandlingsmetode.
Der er en ambition om, at behandlingen også skal kunne bekæmpe andre infektioner. Det kan være lungebetændelse, influenza og tuberkulose.
Behandlingen er udviklet i samarbejde med det norske firma SoftOx. De laver blandt andet produkter til sårpleje.
ritzau
fortsæt med at læse




























