Hospitalsdirektør Kristian Antonsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital står som de fleste andre hospitalsdirektører, ledende overlæger og oversygeplejersker i et krydspres af uheldige omstændigheder så stort, at han ikke rigtig ved, hvad han skal gøre.
»Vi har udfordringer. Er det ikke det, man plejer at kalde det? Men det har alle andre hospitaler i hovedstaden og resten af landet altså også. Hos os er problemet nok særlig udtalt i forhold til nogle af de medicinske afdelinger og anæstesiafdelingen, hvor vi mangler anæstesisygeplejersker«, forklarer han.


























