De seneste uger har de daglige smittetal sat den ene rekord efter den anden og er kravlet over 55.000. Men i virkeligheden er der hver dag langt flere, som rager coronavirus til sig.
Statens Serum Institut kommer nu med et forsigtigt bud på, hvor mange voksne der reelt har været smittet med coronavirus siden 1. november. Det drejer sig formentlig om en tredjedel af den raske voksne befolkning mellem 18 og 72 år, som har været smittet i perioden 1. november sidste år til 28. januar i år. Andelen er geografisk skævt fordelt, så det i Region Hovedstaden er hele 42 procent af de voksne, som har været smittet, skriver instituttet på sin hjemmeside.
Når det kun er ’raske’ og voksne, som indgår i undersøgelsen, skyldes det, at børn og syge ikke donerer blod. Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum forklarer, at under bølgen med omikron vil der være borgere, som er smittet, men aldrig bliver testet positiv. Det kan eksempelvis skyldes, at de har meget milde symptomer og dermed ikke kommer i nærkontakt med en podepind. Ifølge Ullum er det vigtigt at have en nogenlunde idé om det såkaldte mørketal – de smittede, der ikke opdages i testsystemet – for at kunne vurdere, hvordan epidemien udvikler sig.
Netop børn og unge under 18 år er den aldersgruppe, hvor klart flest er konstateret smittet de seneste måneder. Derfor er det vigtigt at understrege, at hvis man udvider blikket til hele befolkningen, er det langt mere end en tredjedel, som har været smittet siden november.
I forbindelse med den politiske beslutning om ikke at forlænge de sidste tilbageværende restriktioner vurderede SSI i sidste uge, at omikronbølgen formentlig ville toppe i begyndelsen af februar. Der er dog flere forhold, som gør en sådan vurdering usikker. Ét er mørketallet, et andet er det faktum, at det nu er den muligvis ekstra smitsomme undervariant BA.2 af omikron, som dominerer smittespredningen. Centralt er, hvornår der har været så mange smittede borgere, at omikron har sværere ved at finde nye værter, hvorved smittekurven vil knække.
Sammen med Danske Regioner tjekker Statens Serum Institut blodprøver fra tusindvis af bloddonorer for at finde ud af, hvor mange af dem som har dannet antistoffer mod infektion med coronavirus. Og altså ikke de antistoffer, der skabes ved vaccination. Indtil videre der indsamlet 4.772 prøver for perioden 18.-23. januar.
15 procent havde antistoffer dannet siden 1. november. Men hele 22 procent i Region Hovedstaden. Ifølge SSI viser disse resultater imidlertid kun en del af billedet. De viser overstået smitte frem til den første uge af januar. Det tager nemlig op til et par uger for kroppen at danne de antistoffer, forskerne leder efter i prøverne. Siden den første uge af januar er antal smittede imidlertid steget ganske markant, og denne udvikling forsøger SSI at tage højde for i sit estimat, så det bliver mere retvisende og aktuelt.
Ifølge Henrik Ullum udgør mørketallet dermed mellem en tredjedel og halvdelen af alle infektioner, men fremskrivningen er behæftet med usikkerhed, understreger SSI. Hvis mørketallet udgør halvdelen af alle infektioner, skal man gange de officielle smittetal med to for at få et reelt billede af epidemiens omfang lige nu. Det vil altså sige i omegnen af 100.000 nye smittede om dagen.
Omkring 200 alvorligt syge
Tyra Grove Krause, faglig direktør i Statens Serum Institut, vurderede over for Politiken sidste uge, at mørketallet kunne være endnu højere, da hun om den aktuelle situation sagde:
»Jeg tror, at når én bliver testet positiv, så kan der sikkert godt være mindst to andre, som også er smittede, men ikke får taget en PCR-test«.
Undersøgelsen fra SSI og regionerne går imidlertid helt tilbage til begyndelsen af november, inden vi kendte noget til omikron. Dengang var delta den dominerende variant, og mørketallet efter alt at dømme mindre end nu. Det er nemlig blandt andet omikrons karakter, der ifølge Tyra Grove Krause gør, at flere formentlig går under radaren.
Det skyldes, at den sammenlignet med tidligere varianter er relativt mild, hvorved en højere andel smittede har få eller slet ingen symptomer. Dertil kommer, at brug af hjemmetest er blevet meget udbredt, og en del dropper formentlig PCR-testen, hvis de er positiv på en hjemmetest og har symptomer, lød hendes ræsonnement. Endelig er der aktuelt en skyhøj positivprocent, hvilket kan indikere, at mange smittede ikke bliver PCR-testet, som er eneste testresultat, der tæller med i de officielle smittetal.
Trods de høje smittetal er der et støt faldende antal smittede, der bliver alvorlig syge af covid-19. Ifølge Sundhedsstyrelsen er omkring 200 covidpatienter så syge, at de får medicin mod covid-19-lungebetændelse (cirka en femtedel af det samlede antal covidpatienter). Færre end 30 er indlagt på intensiv. Langt, langt de fleste er enten mindre syge eller fejler noget helt andet, men har en relativ ny positiv test, hvorfor de tæller med i statistikken over indlagte.
fortsæt med at læse
