I morgen er det forårsjævndøgn. Dag og nat er lige lange, og vi tager for alvor afsked med vinteren. Marts måned har allerede beriget os med masser af sol og klar blå himmel, der længe har varslet forår. I sidste uge var dagene blevet så lange, at jeg igen kunne se solen stå op af havet og skinne på Gudhjem, bjergbyen med de gule og røde farver, der i morgensolen skinner som guld. Endnu en gang forstår jeg, at sol over Gudhjem er meget mere end et stykke smørrebrød med røget sild og rå æggeblomme.
I den frostklare sol vælter jeg ud på kyststien langs vandet og drager nordpå, skiftevis i løb og gang, mens jeg glæder mig over den spirende skovbund og lader tankerne komme og gå. Snart vil mirabellen blomstre, og de første anemoner kile sig op mellem visne blade. Solen blinker i vandet, og på hjemturen får jeg solen direkte i ansigtet.
