Jeg var en lille pige, jeg har nok gået i 3. klasse, og jeg var til det årlige tjek hos skolesundhedsplejersken. Det var her, man konstaterede, at jeg var nærsynet. Sådan var det. Jeg skulle gå med briller eller kontaktlinser resten af livet. Begge min forældre bar briller, og nærsynethed er i et vist omfang arveligt. Så det var ikke så mærkeligt. Men det har længe været en gåde, hvorfor hyppigheden af nærsynethed er i hastig stigning. Vores gener ændrer sig jo ikke på nogle få generationer.
At få konstateret nærsynethed er ikke verdens ende, men lidt alvorligt er det, især hvis man er hårdt ramt. For godt nok kan briller og kontaktlinser give et skarpt syn, men disse hjælpemidler fjerner ikke den øgede risiko for en række andre øjensygdomme, bl.a. nethindeløsning og grøn stær.
