Anna Pries: Min far er 70 år gammel og har altid været meget fysisk aktiv. Han cykler næsten hver dag og laver små styrkeøvelser, bl.a. med elastik. Han spiser sjældent søde sager, til gengæld mange grøntsager, men elsker generelt god mad og godt brød, som han bager meget af. Han drikker højst alkohol en gang om ugen. Min mor mener, han spiser for meget; det har jeg dog svært ved at vurdere.
Min far er normalvægtig, men gennem de sidste mange år er hans mave blevet mere og mere ballonformet. En maveform, jeg også ser hos mange andre ældre mænd!


























