Da Mette Frederiksen for godt tre år siden præsenterede et ønske om en tiårsplan for bedre behandling af psykisk sygdom, var hun ret bekymret for, at alt for mange børn og unge har dårligt mentalt helbred.
»Det er dybt bekymrende, og håndterer vi det ikke klogt, vil alt for mange af dem havne i nærheden af eller direkte i psykiatrien«, sagde Mette Frederiksen i et interview med Politiken, da hun med egne ord tog »det første skridt« i planen.




























