Da coronavirus fra februar 2020 rullede ind over Danmark, opstod et udtryk: At tage en ’Søren Brostrøm-dag’.
Det var en fortolkning af myndighedernes budskab om at blive under dynen, hvis man havde symptomer på corona. Også milde symptomer. Hver især kunne vi bidrage til at begrænse spredningen af virus og dermed skåne særligt udsatte for alvorlig sygdom og beskytte sundhedsvæsnet mod at blive overbelastet.


























