Svært syge danskere dør hvert år, mens de venter på et nyt organ. Og sådan har det været, lige siden det blev muligt at transplantere kroppens forskellige organer.
Skal systemet derfor ændres, så den enkelte borger ikke længere selv aktivt skal tilmelde sig som organdonor? Så man fremover som udgangspunkt er organdonor, medmindre man har fravalgt det aktivt? Det svære etiske spørgsmål skal landets politikere i den kommende tid tage stilling til.


























