Moderaterne skrev i sit udspil til en sundhedsreform sidste år, at partiet ønsker at forebygge rygning blandt unge ved at hæve prisen for en pakke cigaretter til 100 kroner.
Den holdning ligger fast, efter at det nye parti stormede ind i Folketinget og dannede flertalsregering med Venstre og Socialdemokratiet.


























