To gange sidste år advarede bekymrede læger på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Region Midtjylland om, at ventetiderne på operationer blev overskredet. Og at det i nogle tilfælde betød, at patienter med fremskreden tarmkræft blev så syge, at de ikke længere kunne opereres, skriver DR.
Advarslerne kom via regionens whistleblowerordning, og i brevene skrev lægerne på afdelingen, at de forgæves havde forsøgt at råbe deres nærmeste ledere og ledelsen på Aarhus Universitetshospital op.
Sagen kort
Trods advarslerne er ventetiderne på afdelingen fortsat med at stige stik imod reglerne, der fastslår, at de skal opereres i løbet af to uger.
I alt har 293 patienter i en periode over et år ventet længere på operation på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH), end de skulle, har en redegørelse fra Region Midtjylland vist.
»Jeg håbede, at jeg ville få en reaktion fra regionen. At de ville gå ind i det i håb om, at det kunne være med til at løse problemet, når nu jeg ikke havde fået nogen reaktion fra hverken afdelingsledelse eller hospitalsledelse«, siger en af lægerne, Peter Nerstrøm, til DR.
Han var ansat som overlæge på afdelingen, indtil han sagde op i protest i februar i år.
Fangede ikke, at det hastede
Lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Claus Thomsen siger til DR, at han ikke har haft kendskab til de to indberetninger til whistleblowerordningen.
Han påpeger dog samtidig, at hospitalsledelsen løbende har orienteret Region Midtjylland om problemerne med de overskredne ventetider. Også før indberetningerne fra lægerne til whistleblowerordningen.
Jeg håbede, at jeg ville få en reaktion fra regionen
Regionsdirektøren i Region Midtjylland, Pernille Blach Hansen, vil ikke gå nærmere ind i, hvem der har ansvaret for, at det er gået galt. Det handler i første omgang om, at løse problemerne på afdelingen og hjælpe patienterne. Hun erkender dog, at der er ting, der skal forbedres fremadrettet.
»Det, vi misser i den sag, er at lægge det sundhedsfaglige blik ind fra starten. Så det bliver ikke fanget, at det er noget, der haster. At vi skal reagere hurtigt, fordi der aktuelt er patienter i fare. Det kan jeg selvfølgelig kun beklage, fordi set fra, hvad vi ved nu, skulle vi jo have håndteret det anderledes«, siger hun til DR.
Sygehusledelsen på universitetshospitalet i Aarhus har i forvejen erkendt, at man heller ikke har informeret patienterne godt nok om deres muligheder for at blive behandlet i udlandet.
Som en direkte konsekvens af afsløringerne fra Aarhus har regeringen præsenteret en plan med fem initiativer, der skal forbedre kræftbehandlingen. Den indeholder blandt andet en faglig gennemgang af hele kræftområdet og en forstærket indberetning til sundhedsmyndighederne.
fortsæt med at læse




























