De er under 18 år. Nogle skader sig selv. Andre isolerer sig og magter ikke at gå i skole. Og så er der dem, som tænker på, om livet overhovedet er værd at leve.
Deres egen læge eller hjemkommune henviser dem derfor til psykiatrisk hjælp, men når henvisningen havner i indbakken i den regionale psykiatri, får børn og unge besked om, at de pænt må stille sig i kø blandt alle de andre i samme aldersgruppe og vente på, at personalet har tid til at tale med dem og påbegynde de tests, interviews, observationer og andre diagnostiske undersøgelser, som kan indgå i en udredning.




























