Ventetiden begynder, længe inden barnet bliver henvist til psykiatrisk hjælp, fortæller forældre i en ny undersøgelse. Det er alt for svært at komme igennem nåleøjet, mener Psykiatrifonden.

Børn og unge kan lide mentalt i årevis, før de får en aftale i psykiatrien

Lyt til artiklen

Teenageren gik hjemmefra om natten, blev fundet på en bænk mange kilometer væk og kørt til et hospitals børneafdeling, der ringede til drengens mor og fortalte, at de havde ham. Rystet tog moderen af sted, hentede drengen på sygehuset og bragte ham til psykiatrisk akutmodtagelse. De fandt ikke grund til at indlægge ham, til trods for at drengen havde udtrykt tanker om selvmord. Den følgende nat sov moderen uden foran drengens dør for at sikre, at han ikke forlod hjemmet igen.

Direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold nævner eksemplet fra en ny undersøgelse, analyseinstituttet Norstat har foretaget for Psykiatrifonden om forældres oplevelse af psykiatrien. Den er baseret på 351 nationalt repræsentative interview i forhold til alder og region for børn i alderen 5-17 år med psykiatriske diagnoser, hvor forældre har svaret på spørgsmål om deres oplevelse med psykiatrien. Den viser, at 25 procent har lav eller meget lav tillid til børne- og ungdomspsykiatrien, mens 37 procent har nogen tillid. Samme andel har stor eller meget stor tillid, mens 2 procent ikke svarer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her