Hvordan kan jeg tabe fedt på maven?
Tina, 59 år:Af sundhedsmæssige årsager har jeg behov for at tabe mavefedt, og jeg er derfor startet med den periodiske 16:8-faste. Jeg tager tre piller om morgenen (kolesterol og blodtryk) og en om aftenen inden sengetid. Jeg må også ofte tage et par panodiler om natten pga. smerter.
Ødelægger disse piller min faste (så jeg ikke opnår ketose/fedtforbrænding)? Er det nok at 16:8-faste i de fem hverdage om ugen for at opnå et vægttab (for eksempel 4-6 kg over tid)? Og skal jeg undlade skummetmælk i min morgenkaffe? Jeg overvejer også at kaste mig over professor Oluf Borbyes grønne grød til frokost for at booste min sundhed yderligere. Eller vil det være for meget nyt, min krop skal indstille sig på på én gang?




























